For lige knap 2 år siden, så Gaudium ERP dagens lys for første gang.
Spritnyt logo, CVR-nummer og med en klar strategi.
Klar til at modtage og hjælpe en masse nye kunder.
Og de kom da også. I starten.
Men så gik det lidt i stå.
Vi havde en forventning om, at kunderne da måtte elske vores strategi og bare væltede ind i butikken af sig selv.
Det gik også okay, men vi havde forventet mere.
Vi ved desuden alle, at Marketing er et langt sejt træk, som belønner sig over tid.
Men vi blev utålmodige, og ville gerne udvikle og vækste.
Så opfandt vi vores første koncept. Et anderledes koncept, der var tro mod vores strategi.
Vi er nemlig ikke sælgere; vi er rådgivere og sparringspartner.
Derfor kom vi på vores Pitstop møde.
Et tilbud om to timer gratis sammen med en eller to af vores konsulenter, hvor vi sammen kunne vende jeres verdenssituation omkring ERP-systemer.
Og så skete der noget.
Mange spændende møder i kalenderen.
Og vi fik mulighed for at gøre det vi er bedst til. At rådgive vores kunder, og fortælle om de muligheder der findes, små hjørner i systemet, som kan udnyttes bedre og om faldgrupper og gode tricks.
På den måde fik kunderne lov til at afprøve vores kompetencer og erfaring, inden de valgte os som deres Business Central eller Dynamics NAV Partner.
Og vi har nogle af verdens bedste kunder.
Så tøv ikke med at være anderledes. Tøv ikke med at ændre retning. Succes kræver mod til at tage chancer.
Pssst, og nu mærker vi hvordan relationer skaber nye kunder, der kommer helt af sig selv.

.png?rotate=0&etag=%22W%2F1c2630-19ffa322878%22)